Hej! Er der nogen der kender til at bruge clickers i undervisningen? Jeg har lige læst om hvordan de bruger clickers på SDU og Århus Universitet, og jeg ved ikke om de er anvendelige i en gymnasiesammenhæng, men der må være muligheder for at gøre noget ved undervisning på store hold, som vi vel kommer til mere og mere. Eller er clickers ikke lige til en gymnasiesammenhæng?
Her er en kort introduktion og video fra Århus Universitet http://cse.au.dk/ressourcer/active-learning-og-clickers/
PS Ifølge Kirsten Lund gør følgende gymnasier forsøg med clickers: Nærum, Virum, Herlev og Gladsaxe gym. - det må vi undersøge!
Velkommen til denne blog der er tilknyttet seminaret om google apps på Borupgaard Gymnasium den 24. marts 2011. Kommentarer, idéudveksling og spørgsmål i forbindelse med seminaret er velkomne.
Adam Geisler, Christine Fastholm, Elisabeth Bang-Nielsen, Niels Sløk, Orla Duedahl og Peter Sjøholm.
tirsdag den 19. april 2011
torsdag den 14. april 2011
Facebook i engelskundervisningen
Facebook i engelskundervisningen
Blandt kollegerne her på skolen er der en del som har gjort sig erfaringer med facebook i undervisningen. Vi har samlet et par ideer som vi selv har afprøvet i engelsk i henholdsvis en 1g og et 3g valghold, og set lidt på fordele og ulemper. Et par elever har interviewet hinanden om deres holdning til at bringe fritidsmediet facebook ind i undervisningen; de interview kommer snart på bloggen.
Eksempler:
Fordele:
Ulemper:
Vi hører gerne kommentarer, erfaringer og spørgsmål fra jer her på bloggen,
Christine og Elisabeth
Blandt kollegerne her på skolen er der en del som har gjort sig erfaringer med facebook i undervisningen. Vi har samlet et par ideer som vi selv har afprøvet i engelsk i henholdsvis en 1g og et 3g valghold, og set lidt på fordele og ulemper. Et par elever har interviewet hinanden om deres holdning til at bringe fritidsmediet facebook ind i undervisningen; de interview kommer snart på bloggen.
Eksempler:
- spørgsmål til teksten inden timen til hjælp med lektien/ igangsættere
- elever lægger små filmklip ind f.eks. som logbog for timen, besvarelse af spørgsmål til timens diskussion
- filmklip og links fra læreren med f.eks aktuelle begivenheder, gode sites
- kommentering på besvarelser, film osv via kommentarer fra lærer og/ eller andre elever
- elever tager billeder af deres lokalområde og lægger dem i facebook med en kommentar om gode elementer i byen (arkitektur osv) som start på et emne om storbyen. De kan evt. kommentere på hinandens billeder.
- løbende notetagning i timen og gruppearbejder.
Fordele:
- eleverne er på stort set hele tiden
- mediet har en lethed i tonen, man opbygger et (arbejds-) fællesskab med eleverne
- det er let at dele film og links, skrive spørgsmål, sætte quizzes ind, dokumenter kan også lade sig gøre.
- eleverne er motiverede af facebook generelt
- tilbud til eleverne med aktuelle begivenheder, interessante links > skabe opmærksomhed om faget
- facebook er let at komme til og alt står ét sted.
Ulemper:
- det er svært at finde materialet igen efter kort tid - hvad gør eleverne med den lange facebook notepølse fra timerne, når de skal til mundtlig eksamen og endnu ikke må bruge nettet?
- den lette tone kan forlede eleverne til at tro at det ikke er vigtigt
- måske bliver eleverne hængende på facebook ved noget ikke undervisningsrelateret
- man bør tænke over hvilken grænse man vil have - evt. lave en særlig profil til arbejdet (kan gøres ved at oprette en profil med en anden mailadresse end den man bruger på sin evt. private profil).
- den store strøm af opdateringer osv gør at beskeder og materiale kan drukne
- er det et krav til eleverne at de skal checke hvad der er i facebook - er det lektie?
- måske mister eleverne nyhedens interesse mht. brug af facebook i undervisningen
- hvordan skal man kommentere og rette indlæg fra elever hvis man bruger facebookgruppen til noter? Eleverne kan ikke rette deres indlæg på anden måde end med en kommentar - og det er en udbredt holdning blandt eleverne, at efter et indlæg går man videre, man læser hele tiden videre, man går ikke tilbage og ser på rettelser. Det er i facebooks natur - man ser ikke tilbage. Facebook er ikke som et dokument, facebook er løbende meddelelser
- det er bedst at gennemgå elevernes indlæg i timen, så eleverne evt. kan rette i og tilføje til deres indlæg med kommentarer mens undervisningen er i gang.
Vi hører gerne kommentarer, erfaringer og spørgsmål fra jer her på bloggen,
Christine og Elisabeth
tirsdag den 5. april 2011
Webinars om e-læring fra Dublin City University
Dublin City Universitet har sidste år lavet en række gratis webinars om e-læringsrelevante emner. Her er deres egen beskrivelse af projektet The 4C Initiative:
The 4C Initiative is a series of projects aimed at increasing digital content capacity for education on a global scale. By providing educators and learners with the skills to discover, use, create and share content with others in the learning community worldwide, we believe we can:
* Encourage collaboration within the global education community
* Build digital content publishing capacity
* Advances use of technology and the opportunity of learning through technology
* Encourage the use of the Internet to discover and use learning resources for educational outcomes.
The 4C Initiative is a series of projects aimed at increasing digital content capacity for education on a global scale. By providing educators and learners with the skills to discover, use, create and share content with others in the learning community worldwide, we believe we can:
* Encourage collaboration within the global education community
* Build digital content publishing capacity
* Advances use of technology and the opportunity of learning through technology
* Encourage the use of the Internet to discover and use learning resources for educational outcomes.
Sådan bruger jeg Google Docs i min undervisning
På seminaret præsenterede jeg tre måder, jeg brugte Docs til samarbejde mellem 1) mig og eleverne, 2) eleverne imellem, og 3) mig og andre lærere. Disse ting er fremhævet med gult i listen herunder. Listen (mine noter fra seminaret) opregner også enkelte andre muligheder for samarbejde, som jeg ikke fik nævnt.
1) Eleverne skal sammenskrive resultater af noget, de har undersøgt, f.eks.
- et dokument med gloser, de har slået op, til en tekst, de har læst
- et dokument med links og beskrivelser af relevante websteder, de har søgt på
- et dokument med arbejdsspørgsmål, de selv har fundet på, til en tekst, de har læst
- Hvis der arbejdes med en dias-præsentation, kan arbejdet have en grafisk dimension - og det nemt at præsentere i slutningsfasen, fordi gruppernes dias’er hænger sammen.
- For lærerne er det også nyttigt at kunne skrive løbende i det samme dokument. Nogle lærere bruger det til at dele viden og erfaringer om særlige emner - f.eks.
- arbejdsformer og erfaringer med brug af iPhone i undervisningen
- gode undervisningsforløb indenfor et fag
- nyttigt, når eleverne sidder i et andet rum og arbejder: læreren skal ikke rende rundt efter dem, men kan sidde og følge med i, hvad der bliver skrevet, og give kommentarer. Enten i selve dokumentet eller via det indbyggede CHAT-vindue.
- Nyttigt, så eleverne kan tjekke, at andre ikke lige har skrevet den samme, overlappende information ind.
- Læreren kan nemt “nå rundt” til mange elever/grupper og rette deres produkter i real-time fra skærmen (f.eks. en oversættelse)
- nyttigt, når elever arbejder sammen på hver deres skærm
- Én elev (eller to?) skriver (artikel, oversættelse, osv.), mens den anden tjekker og retter - samtidigt.
3) Man kan se, hvem der har skrevet hvad, og hvornår - og spole frem og tilbage i tid.
- Gennemskuelighed i gruppeopgaver: Hvilke elever har skrevet hvilke afsnit af opgaven? Og hvem har ikke deltaget så meget?
- Lærerne i et AT-forløb har løbende skrevet på arbejdspapiret til eleverne (som også er skabelon for forløbet til dem selv), og løbende tilføjet i dokumentet, men hvornår var det nu, en bestemt ændring blev lavet, og af hvem?
Abonner på:
Opslag (Atom)